100 % GDPR-kompatible hjemmesider og apps
Det er næsten umuligt at tale om hjemmesider uden i samme åndedrag at nævne GDPR, og sådan har det været siden 2018. Her trådte den europæiske persondataforordning i kraft og har siden haft betydning for både virksomheder, offentlige myndigheder, foreninger og andre, der behandler personlige oplysninger.
Hos Netkant kan du være helt tryg, når det gælder GDPR. Vi kan nemlig med stolthed sige, at vi er 100 % GDPR-kompatible i alt, vi foretager os. Det inkluderer også en databehandlerkæde, hvor alle led er inden for EU, inkl. ejer.
For offentlige myndigheder er kravene i persondataforordningen særligt vigtige, fordi de ofte har ansvaret for følsomme oplysninger om borgerne. Som repræsentant for en offentlig myndighed skal du derfor være opmærksom på GDPR, når du leder efter en udbyder til at udvikle og/eller hoste hjemmesider og apps.
Vi holder jeres oplysninger inden for EU
Hvis I som myndighed sender persondata til tredjelande (dvs. lande uden for EU/EØS), er der risiko for ikke at overholde GDPR. Det gælder endda, hvis jeres data bare passerer gennem et tredjeland.
Derfor har vi hos Netkant skabt en 100 % EU-baseret databehandlerkæde, der aldrig sender jeres oplysninger ud af EU. Alle vores services er 100 % GDPR-kompatible, og det gør både jeres arbejde med GDPR mere simpelt og mere sikkert.
At skabe en EU-baseret databehandlerkæde har bl.a. kunnet lade sig gøre ved at erstatte nogle af de gængse services fra tredjelande (fortrinsvis USA) med europæiske varianter. Det kan du læse mere om længere nede på siden.
GDPR og beskyttelse af persondata
Arbejdet med GDPR har også en teknisk side, der handler om at beskytte de personfølsomme oplysninger mod at blive lækket eller falde i de forkerte hænder.
Hos os får du GDPR-kompatible sikkerhedsforanstaltninger i form af bl.a.:
Web Application Firewall (WAF)
Ved at implementere en WAF viser I, at I har taget passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personlige oplysninger og undgå uautoriseret adgang til følsomme data.
DDoS-beskyttelse
Som kunde hos Netkant får I GDPR-kompatibel DDoS-beskyttelse hos op til fem separate cloud providers i EU. De er fysisk placeret i forskellige regioner og datacentre omkring Frankfurt og Amsterdam.
Overvågning i form af log
Et andet sikkerhedstiltag er overvågning af, hvem der har adgang til hvilket indhold på jeres hjemmeside, samt hvad de ændrer og sletter. Det sker med en log, der gemmer al historik på jeres hjemmeside.
Derudover kan I sommetider få brug for at slette data for en bestemt bruger, IP-adresse eller
et andet objekt af hensyn til GDPR. Alt dette hjælper vi jer med at holde styr på gennem en udvidelse til WordPress, der gør det let at se, hvem der har adgang til jeres indhold, og hvem der ændrer det.
GDPR-kompatible alternativer til de gængse softwares
Nogle af de største og mest populære online programmer er vanskelige at bruge i overensstemmelse med GDPR; det gælder f.eks. Google Analytics.
For at spare jer for risikoen for lovbrud tilbyder vi den GDPR-kompatible analytics-platform GoMato. Den er bygget på softwaren Matomo, som vi yder dansk support til. Vi sørger også for at sætte sporingskoden ind på jeres hjemmeside og introducerer gerne nye brugere til platformen, hvis I har behov for det.
Flere af vores kunder bruger allerede Matomo i stedet for Google Analytics, og vi tilbyder også alternativer til mange af de andre services, der ikke er så enkle at forene med GDPR – det kan være mailsystemer, programmer til fildeling, ticket-systemer m.m.
Du kan læse mere om vores GDPR-kompatible cloud-tjenester her.
Få et gratis GDPR-lyntjek
Har du brug for at vide mere om, hvordan det står til med at overholde GDPR på jeres
hjemmeside? Så kan du ganske gratis få lavet et GDPR-lyntjek ved at kontakte os.